TID

hvad er tid og hvad kan vi bruge den til?
Forside > Hvad er tid

hvad er tid?

Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Tiden måles i år, måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder. Tiden kan også være intervallet mellem to hændelser. SI-enheden for tid er sekund.

Ud fra den fastlægges de store enheder som minuttet, timen, døgnet, ugen, måneden, året og århundredet. Det betyder, at man stadig bruger sumerernes 60-talsystem til tidsangivelse og ikke decimalsystemet. Først med enheden år kan den moderne tællemåde bruges. Tilsvarende er der intet fastlagt forhold mellem sekund, minut, time, døgn og uge på den ene side og måned og år på den anden.

Minuttet, timen og døgnet er officielle ikke-SI enheder, der accepteres til anvendelse sammen med det internationale system.

Opfattelsen af tid er imidlertid helt afhængig af den kulturelle og filosofiske baggrund. I nyere fysik har man bevæget sig bort fra den forståelsen af tid som et absolut lineært begreb, og i relativitetsteorien er samtidighed et relativt begreb.

En meget berømt amerikansk fysiker, John Wheeler, har brugt følgende definition:
”Tid er naturens metode til at undgå, at alting sker på en gang”

Dig og tid

Når du tænker på tid, hvad tænker du så? Tænker du på noget du skal i morgen? Noget du skal nå inden noget andet? Eller tænker du vækkeuret der vækker dig klokken 6 om morgenen? Nogle mener at tiden er den 4 dimiention. Dette begrundes på følgende måde. Hvis du skal mødes med en ven angiver du 3 dimentioner, altså stedet. Men det er også nødvendigt med en 4 dimention nemlig tidspunktet. Ellers kan i ikke mødes sammen-tidigt. Og hvis i kun aftaler tidpunktet og ikke stedet vil i ikke kunne mødes samme-sted. Det er sikkert også derfor vi siger om noget der er sket i fortiden at det “..fandt sted”.

Tid er ikke noget man kan se. Man kan se målingen af tid på f.eks. et ur, ligesom man kikker på en linial for at konstatere at noget er 10 centimeter. Og ligesom man kan udvikle et øjemål kan man udvikle en fornemmelse for en tidsperiode. Nogle kan ligefrem programmere sigselv til at vågne på et bestemt tidspunkt om morgenen.

Følelsen af tid er også et interssant emne. Vi opererer med tre tidsperspektiver som dimentionelt føles som foran os, i os og bag os. Disse er følgende tre:

  • Fortid (Bagved os)
  • Nutid (Ved eller i os)
  • Fremtid (Foran os)

Fortiden er tid der er brugt, nutiden er tiden der bruges lige nu og samme øjeblik ordet “nu” er læst er det faktisk blevet fortid. Så er der fremtiden som konstant kommer imod os med eller uden planlægning eller bevisthed. Vi kommer mere ind på disse tre perspektiver på særskilte undersider til denne side.

    Vi har så en overordnet definition af tidstypen. Vi har følgende eksempler (der findes flere men vi nævner de mest brugte):

    • Fritid
    • Arbejdstid
    • Ferietid
    • Ventetid
    • Spildtid
    • Kvalitetstid
    • Alenetid

    De tre første der nævnes er dem vi overordnet forholder os til. Vi har vores fritid hvor vi har de daglige gøre mål som spise, slappe af, aktiviteter på forskelligt niveau og ambition og så sover vi. Så har vi arbejdstiden hvor vi tjener vores grundlag for det der koster penge. Mad, husleje, el, telefon, forsikringer, bil og så videre.

    Men det paradoksale er at intet kan erstatte noget uerstatteligt nemlig TIDEN. Penge er der uendeligt meget af og mangler for eksempel et land nogle penge trykker de bare nogle flere. Men TIDEN er unik og begrænset. Intet menneske ved hvor meget tid det har. Det kan sammenlignes med et timeglas hvor vi KUN ved hvor meget der er nederst i glasset. Altså det der ER løbet ned. Alt hvad der er øverst i glasset ved vi intet om. Om der er meget eller lidt tilbage. Derfor er det så vigtigt at vi lever vores nutid optimalt fordi så vil vores tid blive kvalitetstid som vi kommer ind på omlidt.

    Ferietiden er noget vi glæder os til da det ofte er dér vi slapper af og lader op. Ferietiden er der hvor vi får minder og oplevelser.

    Ventetid er dynamisk fordi en ventetid sagtens kan bruges konstruktivt eller aktivt. Man kan for eksempel foretage vigtige telefonopkald, svare på mail eller bliver opdateret imens man venter.

    Spildtid er den værste. Fordi som ordet beskriver er det spild af tiden. Og da tiden er uerstattelig er spildtid fatalt. Spildtid konstateres ofte efterfølgende når og hvis man finder ud af at man entet intet har udrettet eller det man har brugt tid på er uden værdi eller mening.

    Kvalitetstid er det modsatte af spildtid. Det er tid brugt med udbytte og resultat. For eksempel har man ofte en følelse af tilfredshed når man har haft kvalitetstid med sin familie eller venner.

    Alenetid er tid hvor man kun er sigselv eller ens nærmeste, ægtefælle eller ven. Ofte er det fordi man ønsker at fordybe sig i et eller andet hvor distraktion ikke ønskes. 

    Dernæst kan vi kan kikke på tidsbegrebets filosofiske konsekvenser. Lad os liste nogle tidsbegreber og drøfte nogle af dem.

    • Jeg har ikke tid
      • En ofte brugt frase når man ikke kan overskue noget, gerne vil slippe for noget man ikke har lyst til, er stresset eller har  presset for meget ind i kalenderen.
    • Ting tager tid
      • Et ofte brugt udsagn når man vil fremhæve at ting i vores dagligdag kan være såkaldt tidsrøvere.
    • Har du en tid i næste uge
      • En tid angiver en afgrænset tidsperiode i den næste uge. Typisk vil man bruge en kalender til og finde et ledigt tidspunkt.
    • Det er en tidsrøver
      • Udtrykket bruges om noget der stjæler tiden unødigt eller uønsket.
    • Få tiden til at gå
      • At få tiden til at gå betyder man er i en situation hvor man keder sig eller føler sig restløs. Og egentlig burde man aldrig komme i denne situation fordi tiden ikke “bare” skal fås til at gå, men bruges aktivt og bevist.
    • Tid er penge
      • Et meget brugt men fejlagtigt udtryk. Tid og penge bliver aldrig sammenlignligt. Jo vi får penge for vores tid, men tiden er IKKE penge. Som tidligere nævnt er penge noget der er masser af og de er erstattelige hvorimod tiden kun er begrænset og uerstattelig.
    • Det er lang tid siden / Det er der lang tid til
      • Et udtryk hvor tiden er enten længere tilbage i fortiden eller fremme i fortiden. Altså langt fra nutiden.
    • Den sidste tid
      • Her er der tale om noget tid der kun er en ofte udefineret mængde tilbage af. 
    • Det er på høje tid
      • Bliver sagt når noget er lige før det er for sent.
    • Fra tid til anden
      • Hvis man skal definere denne sætning kan det gøres med nogle lignende for at belyse den noget upræcise angivelse. undertiden, af og til, nu og da, fra tid til anden, i ny og næ, en gang imellem, nogle gange, indimellem, sommetider, til tider, tidvis, gentagne gange, i visse tilfælde, ved visse lejligheder med mellemrum, i løbet af dagen (året) og hændelsesvis.
    • Et stykke tid siden sidst
      • Et stykke tid fortæller at der er gået noget tid siden man sidst har gjort eller oplevet noget. 

    Så kan vi angive tiden i måleenheder og perioder.

    Tids måleenhederne

    • Plancktid (5,39 x 10-44 s)
    • Sekund (med alle deres brøkdele)
    • Minut
    • Kvarter
    • Time
    • Døgn
    • Uge
    • Måned
    • Kvartal
    • År
    • Årti
    • Århundrede
    • Årtusind
    • Generation

      Tids perioder:

      • Øjeblik
      • Periode
      • Æra
      • Epoke
      • Olympiade
      • Årstid
      • Reaktionstid
      • Søgetid
      • Halveringstid
      • Levetid
      • Varighed
      • Evighed

      Det var lidt tanker omkring tid. Om noget tid vil jeg fortsætte med og skrive om tiden, når jeg får tid engang i fremtiden. Og du er velkommen til og kikke forbi her fra tid til anden når og hvis du får lyst og tid. Tak for din tid indtil nu.

      https://calendly.com/mindfitctrl/coachingsession?month=2021-02